Stop før du bliver til en,
du ikke har lyst til at være.

Stop Før

Stregen

Homofobi

Hadbeskeder

Racisme

Stregen

Fodbold har en unik evne til at samle hele Danmark – og i det fællesskab skal alle føle sig velkommen, respekteret og accepteret.

Derfor siger vi klart og tydeligt Stop før stregen i kampen mod racisme, homofobi, hadbeskeder og grænseoverskridende adfærd – både på banen, på lægterne og i samfundet generelt.

Når følelser går over stregen, går det udover alle.

Følelser som spænding, eufori, håb og vrede er en helt naturlig del af fodbold - både på og uden for banen. Og de følelser er vigtige at give plads til, for uden dem ville dansk fodbold være blottet for atmosfære og lidenskab.

Men lige så vigtigt det er at vise sine følelser, lige så vigtigt er det at kunne mærke, hvornår de er ved at tage overhånd, og stoppe dem før de går over stregen.

For når følelserne går over stregen, går det ikke alene udover andre - det går også udover fællesskabet og fodbold som sport.

Hadbeskeder og trusler er aldrig acceptable, hverken på sociale medier, rundt om fodbolden eller andre steder i samfundet. Ingen fortjener at blive udsat for had. Vi står sammen om at skabe et klima, hvor accept og respekt for hinanden er fundamentet både for debatten og fællesskabet.

Hadbeskeder er desværre blevet en del af hverdagen for alt for mange danskere. Og i sportens verden oplever mange at modtage trusler i sin indbakke, når de har forladt banen. Spillerforeningen lavede i 2022 en undersøgelse, som viser at 65 % af spillerne i Superligaen har modtaget hadbeskeder.

Racisme og homofobi hører ikke hjemme noget sted i verden – heller ikke i forbindelse med fodbold. Fodbold skal være for alle på tværs af etnicitet, køn og seksuel overbevisning - derfor siger vi klart nej til både racisme og homofobi.

Spillerforeningen er en aktiv del af #gamechanger, der arbejder for, at sport skal være for alle. Alle foreninger har mulighed for at blive en #gamechanger – læs mere om det her

Divisionsforeningen og Superligaklubberne har gennem årene deltaget i flere forskellige tiltag og kampagner i DBU, UEFA og FIFA-regi mod blandt andet homofobi, racisme og anden grænseoverskridende adfærd. Flere klubber har også selvstændigt kørt kampagner målrettet deres lokalområder.

Hvert år laves der klub- og ligaspecifikke Superliga surveys, hvor der indsamles værdifuld viden fra fans om blandt andet tilskueroplevelsen og tryghed på stadion. Undersøgelsen laves efter sæsonafslutning, og giver blandt andet et indblik i omfanget af diskriminerende og krænkende adfærd.

Divisionsforeningen har et tæt samarbejde med Danske Fodbold Fans (DFF), som også arbejder for at fremme den positive fodbold-fankultur.

Hvor går man hen, hvis nogen går over stregen?

I Danmark tager samtlige Superligaklubber kraftigt afstand fra diskriminerende og grænseoverskridende adfærd. Så oplever du i forbindelse med en Superliga-kamp diskriminerende eller krænkende adfærd, bør du med det samme give hjemmebaneklubben besked.

Her kan du læse klubbernes egne reglementer, og se, hvem du skal kontakte:

AaB
AGF
Brøndby IF
F.C. København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Lynby Boldklub
Randers FC
Silkeborg IF
Sønderjyske
Vejle Boldklub
Viborg FF

Downloads

Vær med til at sprede budskabet og download vores materiale.

Logopakke

Download

Animationer

Download